Budget-strid i Brøndby: DF kalder borgmester-udtalelser ”tarvelige”

Budget-strid i Brøndby: DF kalder borgmester-udtalelser ”tarvelige”

Dansk Folkeparti kritiserer udtalelser fra borgmester Maja Højgaard (S) om DFs budgetforslag. ”Det er tarveligt at påstå, at vi ville tage penge fra børn med handicap,” siger DFs gruppeformand Poul Gaardbo

Af Steen Herluf Trolle

Dansk Folkeparti i Brøndby er stærkt utilfreds med udtalelser fra borgmester Maja Højgaard (S) om forløbet i de budgetforhandlinger, som netop er afsluttet.

DF endte med at stå udenfor budgetaftalen, fordi de ikke kunne få en række ønsker opfyldt på ældre- og skoleområdet. Efterfølgende har borgmester Maja Højgaard (S) udtalt til Vores Vestegn, at DF ville finansiere sine forslag ved at flytte penge ”fra bl.a. børn med kognitive handicap”.

Men den udtalelse er ”rigtig tarvelig”, mener DFs gruppeformand Poul Gaardbo.

”Vi vil ikke tage penge fra børn med handicap. Dét det drejer sig om er, hvorvidt der skal bruges 4,6 millioner kroner årligt på at udvide åbningstiden på SFO-tilbuddet i Heldagstilbuddet Nørregård fra kl. 15.30 til kl. 17.00. Det er der et ønske om, fordi nogen forældre ikke kan nå at hente deres børn inden 15.30. Men man aner ikke, hvor stort behovet er blandt de ca. 40 børn, der indskrevet på Nørregård. Vi har heller ikke debatteret, hvordan det skal finansieres. Derfor synes vi, at det er mange penge af afsætte til noget, der er ren pasning. Man burde undersøge behovet først,” siger Poul Gaardbo.

LÆS OGSÅ: Brøndbys S-borgmester: Derfor er DF og K ude af budgetforhandlingerne

Nej til ”lapperier” af Vestbadet

Maja Højgaard pegede også på, at DF ville sløjfe en bevilling på 2,4 millioner kroner årligt til renovering af Vestbadet. Det bestrider Poul Gaardbo ikke, men han understreger, at DF ikke er modstander af at renovere Vestbadet. Men partiet ser kritisk på de senere års renovering, som DF kalder lapperier.

”År efter år poster vi stadig flere penge i Vestbadet, uden at det gør nogen forskel. Vi synes, der skal laves en overordnet plan for renoveringen. Og så skal der kigges på ledelsen af Vestbadet, for der er tydeligvis noget, der ikke fungerer,” siger Poul Gaardbo.

I alt havde Dansk Folkeparti og Konservative ønsker for 20,45 millioner kroner med til de afsluttede forhandlinger. Partierne ville bl.a. styrke læringsmiljøer i skolerne, tilbyde manuel støvsugning/gulvvask til de ældre og indføre en gratis kommunal servicebus.

Forslagene kom dog ikke med i den budgetaftale, som blev offentliggjort torsdag. Både DF og Konservative blev nemlig sendt ud af forhandlingerne på et møde i mandags. I stedet er aftalen om næste års budget i Brøndby indgået mellem fire partier. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale.

LÆS OGSÅ: Brøndbys S-borgmester: Derfor er DF og K ude af budgetforhandlingerne

LÆS OGSÅ: Budgetaftale: Brøndby vil bruge ekstra millioner på folkeskolen

FOTO: Poul Gaardbo, gruppeformand for Dansk Folkeparti.

VoresVestegn

Skribent

VoresVestegn

Skribent

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

Vores Vestegn – Lokale nyheder, kultur og fællesskab på Vestegnen


Vores Vestegn er den nye lokale medieplatform for hele Vestegnen. Her samles nyheder, kultur, sport, erhverv og lokale historier fra blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Platformen er skabt med fokus på lokal forankring, stærke fællesskaber og fri adgang til lokale nyheder uden betalingsmur.

Hos Vores Vestegn er ambitionen at styrke det lokale sammenhold og skabe en moderne lokalavis, hvor borgere, foreninger og virksomheder får en stærk stemme. Med daglige nyheder, reportager, interviews og fokus på lokale initiativer bliver Vores Vestegn et naturligt samlingspunkt for alle, der ønsker at følge udviklingen på Vestegnen.


Platformen dækker alt fra lokalpolitik og erhvervsliv til sport, kultur og events. Målet er at fremhæve de positive historier og de mennesker, der gør en forskel i lokalområdet. Vores Vestegn arbejder for at skabe synlighed omkring det lokale butiksliv, foreningslivet og kulturelle aktiviteter, som er med til at gøre Vestegnen unik.


For virksomheder på Vestegnen giver Vores Vestegn samtidig mulighed for lokal eksponering gennem digital markedsføring, annoncering, sponsorater og contentproduktion. Med et stærkt lokalt publikum og fokus på autentisk kommunikation hjælper platformen virksomheder med at nå ud til relevante kunder i nærområdet.


Uanset om du søger lokale nyheder fra Rødovre, sportsnyheder fra Brøndby, kulturoplevelser i Hvidovre eller erhvervsnyt fra Albertslund, finder du det samlet hos Vores Vestegn – din lokale nyhedsplatform på Vestegnen.

MENU