Glostrup Amatør Scene søger frivillige som både skuespillere, instruktører, lyd- og lysfolk og meget andet
Det startede som et aftenskolehold i dramatik, og i dag - 63 år senere - er det kendt som Vestegnens bedste amatørteater.
Det er Glostrup Amatør Scene (GAS), det drejer sig om, og som altid søges der frivillige, som enten har lyst til at optræde eller vil hjælpe til med alle de andre opgaver, der skal til for at få gode teaterforestillinger ud over scenekanten.
"Glostrup Amatør Scene er ikke en forretning, men en forening. Vi sætter de kunstneriske mål lige så højt som andre, men arbejder for vores fornøjelses skyld og ulønnet. Vi har et fællesskab om teater, og det kan du også blive en del af enten som aktiv eller som interessemedlem"," skriver Glostrup Amatør Scene i en mail til Vores Vestegn - og fortsætter:
"Vi har altid behov for engagerede folk, som har lyst til at være skuespiller eller arbejde med instruktion, produktionsledelse, scenografi, lyd, lys, rekvisitter, kostumer og/eller som sufflør".
Glostrup Amatør Scene holdt de første år til på en af byens skoler, men i 1971 kunne foreningen med kommunens velvillige bistand indvie den ombyggede hestestald på Leragergård som teater.
Hvis du vil være en del af teatret, kan du ringe til Dorthe Holm på tlf. 24 44 58 05 og fortæl hvad du kan/vil. Læs mere om Glostrup Amatør Scene og de kommende forestillinger på www.glostrupamatoerscene.dk
Den næste forestilling er komedien "I sidste øjeblik", der har premiere 24. oktober:




