Rødovre sætter prop i væksten: Slut med at lave nye boligområder

Rødovre sætter prop i væksten: Slut med at lave nye boligområder

Efter 10 års massiv vækst er det slut med at udlægge nye boligområder i Rødovre Kommune. Det fremgår af Kommuneplan 2026, som Kommunalbestyrelsen netop har vedtaget

Irmabyen, SPF-grunden, Rødovre Port og udviklingen af Bykernen.

En stribe nye boligområder er siden 00erne skudt op i Rødovre, og i løbet af de sidste ti år har kommunen budt omkring 10.000 nye borgere velkommen. Men nu trykker kommunen på bremsen. Med Kommuneplan 2026, som blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen tirsdag aften, slutter den lange byudviklingsproces.

Som kommunen skriver i en pressemeddelelse, bliver der nu 'sat prop i væksten':

”Kommuneplanens politiske signal er klart: Rødovre skal ikke fortsætte med at udlægge nye områder til boligbyggeri. Nu skal kommunen godt i mål med den udvikling og de projekter, der allerede er besluttet. Topprioriteten er kvaliteten i den by, som borgere og virksomheder møder i hverdagen,” siger borgmester Britt Jensen (S).

Vækst sat i gang i 1990erne

Den omfattende byudvikling blev sat i værk af kommunalbestyrelsen i 1990erne, fordi Rødovre dengang stod med en skæv befolkningsudvikling og et presset økonomisk grundlag. Derfor blev det besluttet at omdanne en række erhvervsområder til boligområder for at få flere borgere og et bredere skattegrundlag, som kunne være med til at finansiere et højt velfærdsniveau.

”Beslutningen dengang om at udvikle Rødovre blev truffet for at sikre et stærkere økonomisk grundlag for vores velfærd. Det var en rigtig og vigtig beslutning. Vi er nu nået ved vejs ende med den byudvikling og vi skal ikke sætte gang i nye byudviklingsprojekter. Vi skal færdiggøre det, der allerede er besluttet, og bruge kræfterne fremover på vores velfærd, de grønne områder og på at gøre den eksisterende by endnu bedre”, siger Britt Jensen.


Borgmester Britt Jensen. Foto: Rødovre Kommune

Allerede besluttede projekter bliver færdiggjort

Beslutningen betyder ikke, at befolkningstallet stopper med at vokse fra den ene dag til den anden. De store byudviklingsområder i Parkbyen og Gartnerbyen samt Korsdalsparken syd for Irmabyen skal færdiggøres. Det vil i de kommende år give flere boliger og borgere – og dermed også flere børn og et fortsat behov for skoler, dagtilbud og andre kommunale tilbud.

Kommuneplanen åbner derimod ikke for nye store byudviklingsområder. Fokus flyttes fra yderligere udbygning til at passe på og udvikle det Rødovre, der allerede er.

”Når en by vokser, kan det mærkes. Der kommer mere pres på vejene, de grønne områder og vores velfærdstilbud. Derfor er det ansvarligt at sætte en grænse nu. Rødovre skal fortsat være en grøn og tryg kommune med plads til hverdagslivet og de fællesskaber, som gør vores by til noget særligt”, siger Britt Jensen.

Se kommunalbestyrelsens beslutning om Kommuneplan 2026 her


DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

Vores Vestegn – Lokale nyheder, kultur og fællesskab på Vestegnen


Vores Vestegn er den nye lokale medieplatform for hele Vestegnen. Her samles nyheder, kultur, sport, erhverv og lokale historier fra blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Platformen er skabt med fokus på lokal forankring, stærke fællesskaber og fri adgang til lokale nyheder uden betalingsmur.

Hos Vores Vestegn er ambitionen at styrke det lokale sammenhold og skabe en moderne lokalavis, hvor borgere, foreninger og virksomheder får en stærk stemme. Med daglige nyheder, reportager, interviews og fokus på lokale initiativer bliver Vores Vestegn et naturligt samlingspunkt for alle, der ønsker at følge udviklingen på Vestegnen.


Platformen dækker alt fra lokalpolitik og erhvervsliv til sport, kultur og events. Målet er at fremhæve de positive historier og de mennesker, der gør en forskel i lokalområdet. Vores Vestegn arbejder for at skabe synlighed omkring det lokale butiksliv, foreningslivet og kulturelle aktiviteter, som er med til at gøre Vestegnen unik.


For virksomheder på Vestegnen giver Vores Vestegn samtidig mulighed for lokal eksponering gennem digital markedsføring, annoncering, sponsorater og contentproduktion. Med et stærkt lokalt publikum og fokus på autentisk kommunikation hjælper platformen virksomheder med at nå ud til relevante kunder i nærområdet.


Uanset om du søger lokale nyheder fra Rødovre, sportsnyheder fra Brøndby, kulturoplevelser i Hvidovre eller erhvervsnyt fra Albertslund, finder du det samlet hos Vores Vestegn – din lokale nyhedsplatform på Vestegnen.

MENU