De kommende dage lægger vaccinationsbussen fra Danske Lægers Vaccinations Service vejen forbi 31 Lidl-butikker. Bussen kommer bl.a. til Brøndby Strand og Ishøj
Hvis du vil vaccineres mod influenza, kan du tage en tur i Lidl de næste dage. Fra torsdag den 15. oktober besøger vaccinationsbussen fra Danske Lægers Vaccinations Service nemlig 31 Lidl-butikker på Sjælland og Lolland-Falster, hvor faguddannet personale står klar til at vaccinere mod betaling. Fire af butikkerne ligger på Vestegnen: I Høje-Taastrup, Ishøj, Hvidovre og Brøndby Strand.
”Formålet er at gøre muligheden for at blive vaccineret mod influenza lettere tilgængelig for borgerne i en travl hverdag. Med vaccinationsbussen kommer vi helt ud lokalt, og samarbejdet med Lidl gør det muligt for borgere, der måtte ønske det, at få klaret influenzavaccinationen, når de alligevel er ude at handle,” siger Helena Hobel, Head of Commercial hos Danske Lægers Vaccinations Service, i en pressemeddelelse.
I vaccinationsbussen tilbydes influenzavaccinen til 209 kr., hvilket er 40 kr. billigere end normalprisen i Danske Lægers Vaccinations Services klinikker. Samarbejdet er ikke en del af det offentlige program om gratis vaccinationer for personer over 65 år.
Her kommer vaccinationsbussen forbi:
Torsdag den 15. oktober, Roskilde og omegn
• Kl. 10.00 til 12.00: Jyllinge, AC Hansensvej 2
• Kl. 13.00 til 15.00: Roskilde, Københavnsvej 85
• Kl. 16.30 til 18.30: Høje Taastrup, City 2, Hveen Boulevard
Fredag den 16. oktober, Køge Bugt
• Kl. 10.00 til 12.00: Ølby, Ølbycenter 4
• Kl. 13.00 til 15.00: Solrød Strand, Solrød Strandvej 72-74B
• Kl. 16.30 til 18.30: Hundige, Over Bølgen 25
Lørdag den 17. oktober, Vestegnen
• Kl. 10.00 til 12.00: Ishøj, Industriskellet 1
• Kl. 13.00 til 15.00: Brøndby Strand, Gl. Køge Landevej 774
• Kl. 16.30 til 18.30: Hvidovre, Sadelmagerporten 2
Søndag den 18. oktober, Storkøbenhavn Nord
• Kl. 09.00 til 10.00: Høje Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2
• Kl. 12.00 til 14.00: Gentofte, Vangedevej 142
• Kl. 15.30 til 17.30: Lyngby, Chr. X's Allé 3-7
• Kl. 18.30 til 20.30: Virum, Hummeltoftevej 14



