Af Poul Gaardbo, kommunalbestyrelsesmedlem (DF) i Brøndby
Har dine forældre råd til at hjælpe dig med en lejlighed, kan du som studerende på en videregående uddannelse flytte hjemmefra og få udeboende SU.
Men må du blive boende hjemme, fordi økonomien ikke rækker til at flytte, risikerer man at få mindre SU eller helt miste den.
Det er en voldsom social skævhed i regeringens forslag.
Med finanslovsforslaget for 2027 vil regeringen fjerne eller reducere SU’en for en stor del af de hjemmeboende unge fra 1. januar 2028.
Ifølge ministeriets kommuneopgørelse står 40,5 % af Brøndbys hjemmeboende SU-modtagere til at miste mindst 1 måneds SU, hvis forslaget gennemføres. Andre vil få støtten reduceret.
Brøndby havde i 2024 landets højeste andel af børn i relativ fattigdom - 8,6 % ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I kommunens uddannelsespolitik for 2021-2025 står der desuden, at hver 3. ung afbryder en ungdomsuddannelse inden for de første 2 år efter grundskolen. Det kan også omfatte unge, der vælger om, men det understreger behovet for at støtte vores unge gennem uddannelsen.
Hvorfor så gøre deres økonomi mere usikker?
Fra 18 år er de unge myndige, og forældrenes almindelige forsørgelsespligt er ophørt. Alligevel vil regeringen gøre dem mere afhængige af mor og far.
For nogle unge er økonomien den eneste grund til, at de fortsat bor hjemme. De har ikke råd til at flytte, og forældrene har ikke råd til at hjælpe med en bolig.
Forslaget friholder unge fra familier med de laveste indkomster. Men de berørte familier er ikke nødvendigvis velstillede. Grænsen for helt at miste SU er et beregnet forældreindkomstgrundlag på omkring 710.000 kr. om året i 2024-niveau, efter eventuelle søskendefradrag.
Det er ikke det samme som, at familien har penge til overs, når regningerne er betalt. Forældrenes indkomst er ikke penge, den unge frit kan disponere over.
Velhavende forældre kan lettere erstatte den mistede SU. Andre kan tilbyde et værelse og mad, men har ikke råd til også at betale transport, undervisningsmaterialer og den unges deltagelse i et almindeligt socialt liv.
Et fritidsjob kan være godt. Men flere arbejdstimer kan også koste tid og kræfter til uddannelsen.
Jeg mener, at Brøndbys socialdemokratiske borgmester bør tage en alvorlig snak med sine partifæller på Christiansborg.
Det virker ikke som om regeringen forstår de problemer , som Brøndby og andre kommune dagligt kæmper med.
Når vi i Brøndby Kommune arbejder for at få flere unge gennem en uddannelse, nytter det ikke, at en socialdemokratisk ledet regering samtidig gør deres økonomiske vilkår vanskeligere.
Borgmesteren bør stå på de unge brøndbyborgeres side og arbejde for at få forslaget ændret.
VÆR MED I DEBATTEN: Læserbreve kan sendes til redaktion@voresvestegn.dk
