Røde Kors Glostrup samlede 37.153 kroner ind til Røde Kors' hjælpearbejde

Røde Kors Glostrup samlede 37.153 kroner ind til Røde Kors' hjælpearbejde

36 indsamlere fra Glostrup deltog i Røde Kors’ landsindsamling i søndags. Pengene går til Røde Kors' arbejde i krig og konflikt, i katastrofer, og for udsatte børn og voksne i Danmark

37.153 kroner.

Så meget havde de 36 frivillige fra Røde Kors i Glostrup med i indsamlingsbøsserne, da de søndag vendte retur efter at have deltaget i den store landsindsamling til fordel for Røde Kors hjælpearbejde i Danmark og verdens brændpunkter.

Resultatet er 4.000 kr. mindre end sidste år, men Claus Terp, indsamlingsleder i Glostrup, kalder det et flot resultat i lyset af energikrise, inflation og prisstigninger på alt muligt.

”Jeg vil gerne sige mange tak til alle, der var med, og til alle dem, der gav et bidrag til vores indsamlere. Det betyder, at vi kan fortsætte vores hjælpearbejde både her i Danmark og ude i verden hvor der er allermest brug for det”, siger Claus Terp.

I alt blev der samlet godt 15 millioner kroner ind på landsplan, omkring en million mere end sidste år.

Pengene går i år til Røde Kors’ arbejde i krig og konflikt, i katastrofer, og for udsatte børn og voksne i Danmark.

"Røde Kors kan med din støtte hjælpe flere ofre for krigen i Ukraine, og i Gaza, og sikre livreddende hjælp til børn, der kæmper mod sulten i Afghanistan og Yemen. Herhjemme er støtten med til at sikre hjælp til udsatte børn, der føler sig udenfor fællesskabet," lyder det fra Røde Kors / trol

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

Vores Vestegn – Lokale nyheder, kultur og fællesskab på Vestegnen


Vores Vestegn er den nye lokale medieplatform for hele Vestegnen. Her samles nyheder, kultur, sport, erhverv og lokale historier fra blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Platformen er skabt med fokus på lokal forankring, stærke fællesskaber og fri adgang til lokale nyheder uden betalingsmur.

Hos Vores Vestegn er ambitionen at styrke det lokale sammenhold og skabe en moderne lokalavis, hvor borgere, foreninger og virksomheder får en stærk stemme. Med daglige nyheder, reportager, interviews og fokus på lokale initiativer bliver Vores Vestegn et naturligt samlingspunkt for alle, der ønsker at følge udviklingen på Vestegnen.


Platformen dækker alt fra lokalpolitik og erhvervsliv til sport, kultur og events. Målet er at fremhæve de positive historier og de mennesker, der gør en forskel i lokalområdet. Vores Vestegn arbejder for at skabe synlighed omkring det lokale butiksliv, foreningslivet og kulturelle aktiviteter, som er med til at gøre Vestegnen unik.


For virksomheder på Vestegnen giver Vores Vestegn samtidig mulighed for lokal eksponering gennem digital markedsføring, annoncering, sponsorater og contentproduktion. Med et stærkt lokalt publikum og fokus på autentisk kommunikation hjælper platformen virksomheder med at nå ud til relevante kunder i nærområdet.


Uanset om du søger lokale nyheder fra Rødovre, sportsnyheder fra Brøndby, kulturoplevelser i Hvidovre eller erhvervsnyt fra Albertslund, finder du det samlet hos Vores Vestegn – din lokale nyhedsplatform på Vestegnen.

MENU