Brøndby IF sparkede weekenden i gang med 3-1-sejr over Randers

Brøndby IF sparkede weekenden i gang med 3-1-sejr over Randers

Mads Frøkjær og Brøndby fredagsfestede i Randers, hvor det blev til en sikker sejr. Frøkjær blev dobbelt målscorer

Af Nanna Møller Karlsen, 3point.dk / Foto: Simon Kammer, 3point.dk

Brøndby IF sparkede weekenden i gang med en udekamp mod Randers FC, så spørgsmålet var, om de ville give de mange blå/gule fans en god, meh eller dårlig weekend.

Cheftræner Thomas Nørgaard gav genvalg til de 11, som startede søndagens kamp i Odense.

Brøndby kom egentlig fint ud til kampen, som var åben fra start. Begge hold ville gerne spille direkte og ramme hinanden i bagrum og få sat deres respektive hurtige offensivspillere i scene.

Men det var hjemmeholdet, som noterede sig for kampens første store mulighed. Men Patrick Pentz reddede for gæsterne.

Max Ejdum var omdrejningspunktet for Brøndby og rigtig meget spil gik gennem ham. Han satte mange gode afleveringer sammen. Han var også med i opbygningen, da Olti Hyseni tog et godt løb, fik bolden og blev skubbet i ryggen af en forsvarsspiller. Han væltede og dommer Jens Maae pegede på pletten.

Mads Frøkjær var sikkerheden selv fra pletten. 1-0 til Brøndby.

Brøndby var i god kontrol i det meste af første halvleg. Hjemmeholdet var farligst på standardsituationer, men her havde Brøndby også problemer med at forsvare.

Både Younis og Hyseni blev flere gange sat godt op, men indlæggene fra Brøndbys kanter manglede virkelig kvalitet i første halvleg.

Og så gik det galt i den anden ende. Igen var det efter en standard, men Raphael Canut kom hårdt ind i en duel med en Randers-spiller og dommeren fløjtede straffe. Det vil nok blive debatteret herfra og til juleaften, om der reelt var straffe, men dømt var dømt. Randers omsatte og udlignede til 1-1.

Som lyn og torden

Brøndby kom ud som lyn og torden efter pausen og skabte den ene store mulighed efter den anden. Ejdum brændte helt tæt under mål, hvor Randers fik reddet på stregen. Ambæk blev sendt alene igennem med keeperen, men blev pillet. Ejdum forsømte at sparke på mål, men forsøgte i stedet at spille på tværs til en opdækket holdkammerat.

Men gæsterne lod sig ikke slå ud af de brændte chancer, de blev ved med at mose på. Og det var med Ejdum og Slisz som de helt store arkitekter på midtbanen. Dagens anfører, Slisz, spillede bande med en holdkammerat omkring feltet og gled igennem og afsluttede. Returen var Ambæk først over, og han sparkede Brøndby på 2-1.

Slisz var dog ikke færdig med at være i centrum. Ikke længe efter spillede han en flot bold frem til Younis, der kom fri. Meget uselvisk spillede australieren på tværs til en helt fri Frøkjær, der scorede et af karrierens lettere mål.

Brøndby var i fuld kontrol resten af kampen. Randers fik ikke rigtig spillet sig til noget farligt. Til gengæld kunne Brøndby godt have puttet en mere ind på en af de (mange!) omstillingsmuligheder, de fik i slutfasen. Men der blev ikke for alvor investeret i dem, og derfor blev Frøkjærs scoring kampens sidste.

En uhyre vigtig sejr for Nørgaard og co. og en GOD weekend til de mange Brøndby-fans rundt omkring.

Læs analyse og debat om kampen og flere Brøndby-nyheder på 3point.dk


DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

Vores Vestegn – Lokale nyheder, kultur og fællesskab på Vestegnen


Vores Vestegn er den nye lokale medieplatform for hele Vestegnen. Her samles nyheder, kultur, sport, erhverv og lokale historier fra blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Platformen er skabt med fokus på lokal forankring, stærke fællesskaber og fri adgang til lokale nyheder uden betalingsmur.

Hos Vores Vestegn er ambitionen at styrke det lokale sammenhold og skabe en moderne lokalavis, hvor borgere, foreninger og virksomheder får en stærk stemme. Med daglige nyheder, reportager, interviews og fokus på lokale initiativer bliver Vores Vestegn et naturligt samlingspunkt for alle, der ønsker at følge udviklingen på Vestegnen.


Platformen dækker alt fra lokalpolitik og erhvervsliv til sport, kultur og events. Målet er at fremhæve de positive historier og de mennesker, der gør en forskel i lokalområdet. Vores Vestegn arbejder for at skabe synlighed omkring det lokale butiksliv, foreningslivet og kulturelle aktiviteter, som er med til at gøre Vestegnen unik.


For virksomheder på Vestegnen giver Vores Vestegn samtidig mulighed for lokal eksponering gennem digital markedsføring, annoncering, sponsorater og contentproduktion. Med et stærkt lokalt publikum og fokus på autentisk kommunikation hjælper platformen virksomheder med at nå ud til relevante kunder i nærområdet.


Uanset om du søger lokale nyheder fra Rødovre, sportsnyheder fra Brøndby, kulturoplevelser i Hvidovre eller erhvervsnyt fra Albertslund, finder du det samlet hos Vores Vestegn – din lokale nyhedsplatform på Vestegnen.

MENU