Victoria Skeel og Fie Rose åbner 18.oktober kjlebutikken Love & Lace på Hovedvejen 9B i Glostrup. Fie Rose er kendt fra TikTok, hvor hun har mere end 90.000 følgere
Til oktober åbner 20-årige Victoria Skeel og 27-årige Fie Rosekjolebutikken "Love & Lace" på Hovedvejen 9B i Glostrup. Det bliver en ny butik med både brude- og konfirmationskjoler.
”Efter vores første konfirmationssæson voksede vi allerede ud af vores tidligere lokale. Derfor tager vi nu næste skridt og åbner en større butik, hvor vi samtidig udvider med en hel afdeling til brudekjoler,” fortæller Fie Rose i en mail til Vores Vestegn.
Fie er kendt fra TikTok, hvor hun har mere end 90.000 følgere og gennem flere år har lavet indhold til konfirmander. I august blev hun desuden kåret som Miss Universe Denmark 2026.
”For os handler Love & Lace om meget mere end kjoler. Vi vil skabe et sted, hvor piger og kvinder føler sig set, forstået og trygge. Vi håber også, at vores historie kan inspirere andre unge kvinder til at turde tro på deres idéer, selvom de måske ikke føler sig gamle eller erfarne nok til at starte deres egen virksomhed,” siger Fie Rose.



