Rødovre indfører to-lærer-ordning i 8. og 9. klasse

Rødovre indfører to-lærer-ordning i 8. og 9. klasse

Fra 2027 skal der være to lærer i halvdelen af dansk- og matematiktimerne i Rødovre Kommunes ældste klasser. Der er også planer om en sundere skolemadsordning og flere fagprofessionelle i indskolingen

Mens hele Danmark i disse dage diskuterer det faglige niveau i folkeskolen og anbefalingerne lyder på to-lærer-ordninger, så er politikerne i Rødovre blevet enige om en budgetaftale for 2027, hvor der afsættes fem millioner kroner årligt til netop en to-lærer-ordning. Pengene skal sikre, at der kan være to lærer i mindst halvdelen af alle timerne i dansk og matematik i 8. og 9. klasse i Rødovres folkeskoler.

”Ingen skal føle, at de bliver hægtet af, fordi dansk eller matematik er svært. Med to lærere i en stor del af timerne får vi bedre mulighed for at se den enkelte og hjælpe flere til at opleve, at de kan lykkes og høre til i fællesskabet,” siger borgmester Britt Jensen (S).

Skal mindske behov for specialtilbud

Foruden to-lærer-ordningen afsættes 800.000 kroner til flere fagprofessionelle i indskolingen. Der er tale om en såkaldt co-teaching-ordning, hvor f.eks. en lærer og pædagog går sammen om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen.

”En investering i to-lærerordningen og co-teaching kan bidrage til at gøre skoleområdet i Rødovre til en mere attraktiv arbejdsplads og dermed styrke mulighederne for at rekruttere og fastholde dygtige lærere og ledere. Samtidig giver ordningen bedre forudsætninger for at understøtte elever med forskellige behov i almenundervisningen, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i den almene skole og færre får behov for et specialtilbud,” lyder det i budgetaftalen.

Radikale: Budgettet har en ’børneprofil’

Alle partier er med i budgettet, og da aftalen blev præsenteret på et pressemøde søndag, blev to-lærer-ordningen fremhævet af alle. Jakob Vest Berntsen, Radikale Venstre, mener, at budgettet viser ”en profil, hvor der er fokus på børnene”.

”Det har været vigtigt for at Det Radikale Venstre gik med i budgetaftalen. Vi er glade for to-lærer-ordningen og for at det lykkedes radikale at få afsat midler til en pulje til flere fagprofessionelle i indskolingen,” siger Jakob Vest Berntsen, som også fremhæver, at det er besluttet evaluere skolemadsordningen i Rødovre:

Udsigt til sundere skolemad

Konkret skal det undersøges, om der kan laves et fællesudbud af skolemad. Håbet er, at der kan findes en sundere løsning end den nuværende, som er "pasta, pomfritter, nuggets og burgere," som Jakob Vest Berntsen siger.

”Skolemaden skal være et tilbud for travle forældre, som skal kunne købe et sundt måltid mad, når der er behov for det. Hvis man gør det rigtigt, kan det være med til at udvide børnenes horisont for tilgang til mad,” siger han.

Læs mere: For 7. gang i træk: Alle partier i Rødovre er med i budgetaftale

Se budgetaftalen her


FOTO: Borgmesteren og de seks gruppeformand samlet til fællesfoto efter pressemødet om budgetaftale. Fra venstre: Necla Baran, Enhedslisten, Jakob Vest Berntsen, Radikale Venstre, borgmester Britt Jensen, Flemming Lunde Østergaard Hansen, Socialdemokratiet, Kim Drejer Nielsen, Det Konservative Folkeparti, Kim Hammer Dansk Folkeparti, Kenneth Rasmussen, Socialistisk Folkeparti. Foto: Steen Herluf Trolle

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

DIT LOKALE MEDIE

Tilmeld dig Vores Vestegn nyhedsbrev

Bliv opdateret via vores nyhedsbrev

Vores Vestegn – Lokale nyheder, kultur og fællesskab på Vestegnen


Vores Vestegn er den nye lokale medieplatform for hele Vestegnen. Her samles nyheder, kultur, sport, erhverv og lokale historier fra blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Platformen er skabt med fokus på lokal forankring, stærke fællesskaber og fri adgang til lokale nyheder uden betalingsmur.

Hos Vores Vestegn er ambitionen at styrke det lokale sammenhold og skabe en moderne lokalavis, hvor borgere, foreninger og virksomheder får en stærk stemme. Med daglige nyheder, reportager, interviews og fokus på lokale initiativer bliver Vores Vestegn et naturligt samlingspunkt for alle, der ønsker at følge udviklingen på Vestegnen.


Platformen dækker alt fra lokalpolitik og erhvervsliv til sport, kultur og events. Målet er at fremhæve de positive historier og de mennesker, der gør en forskel i lokalområdet. Vores Vestegn arbejder for at skabe synlighed omkring det lokale butiksliv, foreningslivet og kulturelle aktiviteter, som er med til at gøre Vestegnen unik.


For virksomheder på Vestegnen giver Vores Vestegn samtidig mulighed for lokal eksponering gennem digital markedsføring, annoncering, sponsorater og contentproduktion. Med et stærkt lokalt publikum og fokus på autentisk kommunikation hjælper platformen virksomheder med at nå ud til relevante kunder i nærområdet.


Uanset om du søger lokale nyheder fra Rødovre, sportsnyheder fra Brøndby, kulturoplevelser i Hvidovre eller erhvervsnyt fra Albertslund, finder du det samlet hos Vores Vestegn – din lokale nyhedsplatform på Vestegnen.

MENU