Harald Tandlægerne i Carlsro er flyttet til Else Sørensens Vej 32. Samtidig skifter den navn til Harald Tandlægerne Rødovre
Patienterne hos Harald Tandlægerne i Carlsro har siden 27. oktober skullet indstille GPS'en til en ny adresse. Den dag åbnede klinikken nemlig i nyrenoverede lokaler på Else Sørensens Vej 32 i Rødovre.
Med flytningen har klinikken fået flere behandlingsrum og mere lyse og moderne omgivelser. Samtidig har klinikken skiftet navn til Harald Tandlægerne Rødovre.
Samme faste hold, ny adresse
Hele det nuværende team er flytter med, så patienterne møder de samme tandlæger og klinikassistenter som hidtil. Samtidig udvides holdet med tre nye kolleger: tandlæge Marc, tandplejer Rahma og klinikassistent Sevim. Marc har bl.a. stor erfaring med kosmetisk tandpleje.
"Carlsro har været et godt sted at være, og vi tager mange gode minder med os derfra. Men vi har længe drømt om flere behandlingsrum og bedre faciliteter for både patienter og personale. Vi glæder os til at tage hul på et nyt kapitel og til at byde patienterne velkommen i de nye rammer," siger Jan Roug Nielsen, tandlæge og partner på klinikken.
FOTO ØVERST: Jan Roug Nielsen, tandlæge og partner på klinikken.



